Peytz Analyse. • Rentemestervej 80 • 2400 København NV • +45 72 20 01 01 • E-mail

Kend dine læsere og deres behov

Det er læsernes interesse for dig, der sikrer din indtjening, hvadenten det er gennem annoncer, abonnementer eller medlemskaber. Dine læsere er dine absolut vigtigste aktiver, men der er mange andre i markedet, der gerne vil have deres opmærksomhed.

Derfor har du løbende behov for at vide, hvem dine læsere er, hvad de interesserer sig for, og om det indhold du præsenterer dem for bliver modtaget positivt og læst.

Styrket redaktionel profil
Vores læserundersøgelse er et operationelt værktøj til at styrke den redaktionelle profil og målrette indhold og prioriteringer til dine læsere.

Vi hjælper dig med at teste dit indhold, så du øger dit fokus på at servicere dine læsersegmenter. Gennem løbende læseranalyser lærer du dine læsere bedre at kende, og du får indsigt i, hvordan de ønsker at blive spejlet i dit medie. Dermed kan du ramme endnu mere præcist, ikke blot med indholdsmæssigt men også i forhold til annoncørerne.

Sammen med dig tester vi dit indhold hurtigt og omkostningseffektivt. Vi tester indholdet kvantitativt udfra en række effektmål og præsenterer resultaterne i en rapport, der gør det nemt for dig løbende at tilpasse dit indhold til læserne.

Giv læserne det, der knytter dem til dig
Det daglige redaktionelle arbejde styrkes gennem den løbende analyse af læserne. Men du har behov for helt overordnet at vide, hvilke segmenter dine læsere falder i. Det er nærliggende at opdele disse i erhvervs-, køns-, eller alderskategorier, men disse er ikke nødvendigvis en spejling af læsernes behov og interesser i forholdet til dig. Derfor arbejder vi kvalitativt med dine læsere, for at afdække deres egentlige motivationer og relationer til dig, og hvad de har behov for, at du leverer. Den viden er helt grundlæggende for, at du kan nå dine læsere med de rigtige budskaber, der gør at de fortsat vælger dig i markedet.

Fordele
- Hurtig indsamling af data
- Omkostningseffektivt analyse set-up
- Læserundersøgelsen giver udgangspunktet for en god dialog i redaktionen
- Læserundersøgelsen øger forståelse af dit medies kommercielle potentiale

Kontakt
Kontakt Peter Martin Hansen eller Bertel Voss på tlf. 72 20 01 01 og hør mere om, hvad Peytz Analyse kan gøre for dig og din virksomhed.



Peytz Analyse. • Rentemestervej 80 • 2400 København NV • +45 72 20 01 01 • E-mail