
Der er mange situationer, hvor det giver mening at lade brugere fortælle dig, hvad de oplever, når de besøger dit site.
F.eks. vil du sikre, at en bestillingsproces på dit site er nem for brugerne at gennemføre. Det kan også være, at du står overfor et designskifte og vil undersøge hvilken skitse, dine brugere foretrækker. Måske kan du se, at en vigtig del af dit site ikke oplever den popularitet og trafik, du har behov for. Eller du er i tvivl om, hvorvidt din målgruppe forstår vigtige budskaber på dit site. Selvom du er sikker på at nyhedsbrevstilmeldingsflowet er helt rigtigt, kan du muligvis konstatere, at en del springer fra i løbet af tilmeldingsprocessen.
Brugervenlighed er vejen til glade brugere
Test af brugervenligheden guider dig til at blive bedre til det, du gør, set fra dine vigtigste interessenters side. Peytz Analyse stiller et professionelt og efterprøvet usability testing set-up til rådighed for usability tests af hele eller dele af dit site.
Vi arbejder med dig for at sikre, at de test-scenarier, vi stiller brugere overfor, belyser dine spørgsmål. Du får alle indhentede informationer til din rådighed i en rapport med anbefalinger.
Fordele
- Systematisk og dyb indsamling af data
- Omkostningseffektivt analyse set-up
- Tester tiltag før den endelige investering foretages
- Sikrer at dine investeringer når målgruppen
- Præciserer brugernes krav og ønsker til indhold og funktionalitet
Kontakt
Kontakt Kristina Kristensen eller Martin Ingolf på tlf. 72 20 01 01 og hør mere om, hvad Peytz Analyse kan gøre for dig og din virksomhed.